Proceshuset LDI er et tværfagligt fællesskab bestående af 4 virksomheder med 6 konsulenter. Samlet har vi fokus på facilitering og lærende og innovative processer. Vi har alle en lang videregående uddannelse for eksempel indenfor kommunikation, psykologi, økonomi, medievidenskab og arbejdssociologi. Vi værner om høj faglighed, vi har ingen standardløsninger og lægger stor vægt på at spørger ind til den enkelte kundes behov.

Stor åbenhed kendetegner samarbejdet i Proceshuset LDI. Selv om vi er 4 forskellige virksomheder danner Proceshuset LDI ramme for udveksling af idéer, sparring på faglige problemstillinger og netværk på tvær af interesser og fagområder. Vores erfaring er, at jo mere vi deler vores viden og materialer med hinanden, jo bedre bliver vi hver især og jo bedre løsninger kan vi give vores kunder.

Proceshuset LDI er også en fysisk ramme, hvor konsulenter, studentermedhjælpere og praktikanter af huset dagligt arbejder. Vi bor i en gammel danserestaurant på Godthåbsvej i København. Stemningen er seriøs og uformel, døren er åben og både det åbne kontorlokale, mødelokalet og køkkenet summer af fagligt engagement og glæden ved godt selskab.